Sus afsted på bilferie til Tyskland

Lyder det ikke bare som en fantastisk idé at suse afsted på en bilferie til Tyskland? Tyskland har meget at byde på lige fra maleriske landsbyer og historiske seværdigheder til smuk natur og spændende byer. 

Det eneste, du skal sørge for, er, at din bil er klar til at køre ud på en længere tur. Det kan være, at du lige skal efterse din bil og måske købe dele til BMW eller en anden bilmodel for at sikre, at din bil er sikker og køreklar. 

Forslag til din ferie i Tyskland

Når du skal på ferie, er det typisk rart, at turen er nogenlunde planlagt i forvejen. Har du det sådan, bør du planlægge din rejse omhyggeligt – især når det kommer til indkvartering. Her finder du en række byer, som du måske finder interessante, når du skal på ferie i Tyskland.

Berlin

Du kan blandt andet besøge Tysklands spændende hovedstad Berlin, hvor du kan udforske historiske steder såsom Brandenburger Tor, Berlinmuren samt det jødiske museum. Husk også at nyde byens kunst- og kulturscene samt det pulserende natteliv.

München

I München kan du opleve den bayerske kultur især under Oktoberfesten. Det kræver dog, at din ferie i Tyskland foregår i september eller oktober. Derudover kan du udforske byens gamle bydel Marienplatz og nyde en øl i en traditionel biergarten.

Nürnberg

Besøg Nürnberg for at opleve byens velbevarede middelalderlige centrum, det imponerende kejserlige slot og det berømte julemarked i december.

Hamborg

Hamborgs dynamiske havnefront er også et besøg værd. Når du er i Hamborg, kan du ydermere besøge Miniatur Wunderland, der er verdens største modeljernbane.